Tøet permafrost truer bygninger og veje i Grønland

I Kangerlussuaq, tidligere amerikansk militærbase i Vestgrønland, bølger vejen op og ned med op til en meters forskel som følge af tøende permafrost. Bygninger og veje, der engang lå stabilt, sætter sig gradvist, fordi isen i jorden smelter og jorden synker. Problemet rammer især infrastruktur, der ikke kan placeres direkte på fast fjeld, herunder veje, kloakker og ledningsnet.

Siden 1950’erne har byggetraditionen ændret sig, så huse primært placeres på fjeld, men byudvidelser betyder, at flere bygninger nu må funderes på permafrost. Ingeniører eksperimenterer derfor med kreative løsninger, såsom pælefunderede konstruktioner, for at undgå skader.

Optøningen af permafrosten øger også risikoen for jordskred. Inden for de seneste fem år er over 700 jordskred registreret i området, hvilket er markant flere end tidligere. Historiske hændelser viser, at jordskred kan have katastrofale konsekvenser, eksempelvis jordskredet i Karratfjorden i 2017, der udløste en tsunami og kostede fire mennesker livet.

Globalt stiger temperaturen i permafrosten med cirka 0,3 grader per årti. Det betyder, at de økonomiske og praktiske udfordringer for Grønlands infrastruktur vil fortsætte og kræve betydelige investeringer i vedligeholdelse og fremtidige byggekonstruktioner.

Faktaboks

• Sted: Kangerlussuaq, Vestgrønland
• Problem: Tøende permafrost, bygninger og veje sætter sig
• Højdevariation på veje: Op til 1 meter
• Byggetradition: Huse funderes på fast fjeld siden 1950’erne, men infrastruktur bygges stadig på permafrost
• Jordskred: Over 700 registrerede på fem år, herunder katastrofen i Karratfjorden 2017
• Global opvarmning af permafrost: Ca. 0,3 grader per årti
• Konsekvenser: Skader på bygninger, veje, rør og kloak samt høj risiko for jordskred
• Løsninger: Pælefunderede bygninger, kreative konstruktionsmetoder, nøje planlægning af infrastruktur